0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når børn forsvinder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Femten år før denne krimiromans egentlige begyndelse blev en landsby i Yorkshire oversvømmet af et vandreservoir. Alle beboere blev tvangsflyttet til andre områder, men nogle forsvandt for stedse på en uhyggelig måde. Nemlig tre små piger og sagens hovedmistænkte, den samspilsramte ener, Benny Lightfoot.

Mysteriet om de tre pigers gådefulde gåen bort er stadigvæk et infamt spøgelse, ikke kun for området, men også for stedets politi i almindelighed, for kriminalinspektør Andy Dalziel i særdeleshed. Han stod i sin tid for undersøgelsen som løb ud i ingenting. Men nu forsvinder en pige igen, sommeren er igen hed og lang, og rundt omkring dukker der indskrifter op på vægge, om at Benny er kommet tilbage!

Samtidig skal der være premiere på en koncert med komponisten Gustav Mahlers berømte 'Kindertotenlieder' på programmet, oversat til engelsk af en lokal pige som nu er ved at blive berømt som operasanger. Og disse dystre sange om døde børn, har de mon forbindelse til andre børn som forsvinder i bjergene i Yorkshire? Løber disse tunge melodier igennem thrilleren som et dunkelt sidetema?

Det gør de, men selvfølgelig skal det ikke røbes hvorledes og hvordan. Romanen har sin egen ramme og rytmik, tager sin tid og kredser sig ind i sit motiv med en langsom og uafrystelig nerve. Det er længe siden, at denne anmelder har læst noget så uhyggeligt og spændende som denne snirklede krimi om alle forældres mareridt, det at miste et barn pludseligt og for altid.


Englænderen Reginald Hill er en af de helt store drenge i krimiens verdensklasse, en begavet forfatter som både kan og kender sin genre og udnytter den bevidst til mere og andet end at strikke et labyrintisk plot sammen. Måske kendes han bedst for de fleste fra tv-serien sendt på DR 2 med forfatterskabets berømte makkerpar Dalziel og Pascoe i hovedrollerne.

Den første en skotsk og grovkornet, reaktionær og drikfældig mandschauvinist, den anden en mild og blid venstreorienteret akademiker, gift med en striks og sexet feminist, hvis rødstrømper ikke nødvendigvis forhindrer hende i at vise ben for andre mænd end sin mand.

Begge strømere er sekunderet af den tavse og homoseksuelle Weird, politikorpsets absolutte ordensmenneske, og den unge lidt mutte Shirley Novello, der har sort bælte i karate og er troende katolik i sjælen. Sammen skal de opklare denne spegede sag, hvis tråde er viklet ind i fortidens mørke, men også i nutidens lokale musikmiljø og overklassens sæd og skik. Hill skriver elegant og bidende britisk og gerne med en syntaks spækket med sarkasme mod England netop nu.

I sin tid var Hill ikke meget for Margaret Thatcher, i dag næsten endnu mindre for Tony Blair og dennes nyliberalisme stavet med lyserøde bogstaver. 'Døde børns sange' er immervæk underholdende hele vejen, men altså også enerverende melankolsk, just som de berømte lange bange børnesange sat i musik af Mahler. Altså at anbefale på det mest grusomme.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce