På vej til sit arbejdsværelse i det gamle Reykjavik møder forfatteren en gammel skolekammerat. »Jeg skal på arbejde«, fortæller han hende. »Hvad! Hvad siger du?«, spørger hun. »Har du fået arbejde?«. Sådan slutter indledningsnovellen i Einar Már Gudmundssons nye samling, og pointen er klar nok - forfatteren indtager selv en plads i gruppen af samfundets randeksistenser og særlinge, dem som han iagttager og skriver om - de småkriminelle, alkoholikere, ludere og lommetyve, den arbejdsløse og vidtløftige økonom, der lever af at arrangere baller, hotelreceptionisten, der inddrages i gæsternes mærkelige forehavender og mange andre. Skæve eksistenser, der ikke lever livet på den almindelige eller vedtagne måde, enten fordi de er faldet af i svinget eller selv har valgt det (sjældnere). Einar Már Gudmundsson morer sig selv over, at folk kalder hans kunstnerløn for invalidepension.
Reykjaviks rakkerpak
Lyt til artiklen
