Som den første islænding nogensinde skrev Jón úr Vör (1917-2000) en samling konsekvent 'moderne' digte med frie, urimede strofer. Det var i 1946, og frem til 1984 hvor han indstillede forfatterskabet, indtog Vör en særstilling i islandsk lyrik. Skal man tro bogens forord, er Vör »en af Islands fineste digtere«. Men med fare for at fornærme en hel nation må jeg sige at det håber jeg virkelig ikke han er. Hans udvalgte digte svinger i mine ører mellem ligegyldighed og ren kitsch. At Vör skriver frie, urimede strofer gør ham ikke moderne (ligesom en digter heller ikke er umoderne fordi han skriver faste, rimede vers). For han er både i livssyn, sprogbrug og sprogholdning håbløst gammeldags. Livssynet først: Digtene handler om fiskere og andre fattigfolk og deres liv og død og kærlighed og sorg, og det er der i sig selv ikke noget i vejen med - intet emne kan vel på forhånd bortdømmes fra poesiens gebet. Men holdningen til stoffet er en blankøjet naiv accept af skæbnens uransaglige veje, og resultatet bliver derfor en slags islandsk folklore i drivende sentimental indpakning - en lyrisk pendant til grædende sigøjnerbørn: »Ingen river de bånd itu/ som binder ham til hans hjemegn. Din mor/ følger dig et stykke på vej når du rejser ud i verden,/ men fiskerlejet følger med dig hele vejen.// Fra det øjeblik/ du stod ved din mors knæ og sagde:/ Så stor er jeg/ er du bundet af en pagt.// Du står siden hele livet over for verdens øjne./ En lille dreng som strækker armene over hovedet og/ hører din mors leende stemme: Er du så stor?« Sprogbrugen er enten som her 'livsklogt' fortællende eller, værre, malende - og da er det virkelig de brede pensler Vör har fat i: Menneskets liv og følelser og skæbne spejles allegorisk i naturen på en helt traditionel og fuldstændig ureflekteret måde. Af og til personificeres begreber (»døden siger en dag til livet:/ Lån mig dit sneglehus, broder«.) Det er muligt at jeg slet ikke har gehør for Vör, men som jeg ser på det, er der blandt de skandinaviske digtere som er nogenlunde jævnaldrende med Vör, i hvert fald en snes som er mere moderne, mere originale og mere prægnante.