0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg - en pige

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en meget omstændelig bog, norske Torun Lian har skrevet om noget så enkelt som at blive voksen og kropsbevidst, når man er pige og 13 år. Lange, knudrede sætninger med for'er og imod'er.

Det er der tid til i det lille sted ved kysten, hvor ingen har hørt om anoreksi eller Aqua, og problemerne bunder i tandbøjle, fladbrystethed, og kontaktbesvær.

Selma vil ikke være voksen på dén måde. Hun undgår kropskontakt, og efter veninderne er begyndt at fnise, leger hun egentlig helst med drengene. Selma er god til fodbold. Pigen er blevet født under tragiske forhold. Fordi de boede så langt ude i fjeldet, døde moderen under fødslen.

Men Selma lever godt med sin far og Annelise og ikke mindst moster Nora, hvis adfærd gør hende klog på kærligheden og kønnenes kamp. I løbet af en sommer flytter Selma sine hegnspæle på den anden side af kysset. Eller, som der står i bogen, hun »mister det nederste trin«.


Torun Lian skriver med indsigt i en piges frydefulde frygt og forvirring ved det, som skal komme. Der er mange gode scener og replikskifter, men som helhed virker historien overdimensioneret og med nogen tomgang.

Der er håndfaste symboler - slanger og ild - men selve forvandlingens erkendelse bygger på, at selv om mælk er hvidt udenpå, så er det sort indeni. Der er noget, som drengen Andy også godt kan forstå.

Det virker bevidst, når Torun Lian trækker tanketomheden i langdrag og slår knuder på sætningerne. Det er næppe den trænede norskoversætter Susanne Vebel, man skal laste for en sætning som denne:

»Det, der var usædvanligt, var at hun tænkte på, at denne mand, som hun så for første gang, ikke var det. Sædvanlig. Og alligevel ...« På den måde får forfatteren på én gang sagt både for lidt og for meget.

Af Torun Lian er der udsendt flere bøger her i landet. Serien om 'Frida' er blevet filmatiseret ligesom den prisbelønnede 'Kun skyer bevæger stjernerne', der kom på dansk for to år siden.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce