Det er let at se, hvorfor Joanna Trollope hører til de populære forfattere i den hurtigt fordøjelige genre. Det hele glider let og ubesværet over siderne, der er ikke noget kantet endsige fantasifuldt sprog, der kan komme i vejen, ej heller strittende utilpassede undertoner. Det går bare over stok og sten, også i den nyeste, 'Sydstatspigen'. Gillon kommer fra Charleston i South Carolina. Hendes familie holder på formerne og holder sammen, og det kan Gillon ikke holde ud. Hun er omkring 30 år, men opfører sig stadig som et forurettet, utilpasset barn. Så får hun arbejde i London og får et par venner. De er lige så utilfredse som hun. De ved ikke rigtig, hvad de vil, og hvordan de skal få hold på lykke og harmoni. Par danser træt omkring hinanden, alt imens de taler og taler og taler. Sjældent har man mødt mere verbaliserende mennesker. Selv de to mænd, som har nogle af de store roller i bogen, ævler og bævler om deres inderste sjæleliv som gamle tanter. Det er simpelthen ikke troværdigt, og man bliver helt lettet, når der en sjælden gang dukker en beskrivelse af et rum eller et stykke natur eller en ikke højt formuleret tanke op i historien.
Trollopes tidslomme
Lyt til artiklen
