Da Jostein Gaarder blev verdens mest solgte forfatter (i 1996) for bogen 'Sofies verden', havde han allerede startet en lavine af 'Sofiebøger' om dette og hint - fra psykologi til lingvistik. Kun Enzensbergers bog om tal 'Taldjævelen' er lige så stor som Sofie, og tyskeren har næppe tænkt meget over nordmanden. Alt dette for at introducere Kenneth Oppel - flagermusenes beskriver. Han tager os med på et vaskeægte eventyr i nattetimerne, hvor den onde ugle sover, og myggene smager så godt. Den canadiske forfatters bøger er solgt i hundredtusinder over hele verden. Nu gør han det på dansk. 'Sølvvinge' er nummer ét i serien, og man bliver virkelig både klogere og mere forpustet af at læse den. Efter en blød start kommer den flagrende hovedperson Shade virkelig i vanskeligheder, da han bliver væk fra sin flok på vinterrejsen og siden er med ved starten af dyrenes Første Verdenskrig (se bind to). Sidste halvdel er næsten udelukkende halsbrækkende undvigelser og akrobatiske manøvrer. Det bliver trættende i længden, især da historiens mytologiske kraft er nogenlunde lig nul. Første afdeling er den bedste. Her hygger flagermusene sig i en fast verden af love og sovetræer - lige indtil Shade vil se solen. Uglerne beskrives som en flok HA'er, det omvendte perspektiv er godt, og Kenneth Oppel undlader heller ikke at slå et par vingeslag for dette lille elegante natdyr, som af nogle forbindes med grev Dracula og blod, men af de fleste nok blot med en sommernat i haven. Nu er flagermusen ikke 'ledig' længere. Hvem har egentlig skrevet om ørentvisten?
Gyldne vinger
Lyt til artiklen
