Sara Skaarup debuterer med 13 forskellige slags gys. Som årgang 1974 er hun langt under landsgennemsnittet. 'Gåden i glasset' er en række kølige stiløvelser for store børn over den klassiske uhygge. Udført i en stram og knap form. Sådan må det være, når der skal blive plads til alle gys på 127 sider. Sara Skaarup skriver ikke så drevent som Dennis Jürgensen. Hendes ærinde er heller ikke så meget at polere på uhyggen. Hun går lige til benet (historiens) og lader rædslerne stå for det, de er: »... og råbte på sin mor og far igen og igen. Men ingen af dem kom«. Der er mange gode indfald og variationer over temaet fra kaptajn Blåskæg. Her er den rene vare. Gysets skelet. Der er ikke gåsehud på det hele. Der skal også garniture til en blodig bøf. Her er det forbi, før det er begyndt. Læseren har ingen tid til hygge over uhyggen. Som alle ved, skal der to til et godt gys. Her er kun én. Det gode ved 'Gåden i glasset' er, at det hele foregår lige rundt om hjørnet, i skolebussen eller i drivhuset. Ofte landligt og med dødelig udgang. Sprogligt fungerer det 13-foldige gys godt med den stædige brug af banal hverdag - inden det korte hug. Lige nu har jeg glemt de 12 af dem. Kun den med skolebussen popper op. Den er godt fundet på.
Til benet
Lyt til artiklen
