Liza Marklund har solgt millioner af sine krimier om kriminalreporteren Annika Bengtzon. Det er let at se hvorfor. Billedet af et nutidssamfund er ridset kompetent op, og bøgerne er fulde af spænding og action. Men de er også utroværdige, både i tegningen af arbejdsmiljøet, avisen, og i hovedpersonernes handlingsmønstre. Det er irriterende og trækker voldsomt ned. Den tredie bog i serien, 'Paradiset', er en kulørt historie, og der sker noget fra første til sidste side. Mord, henrettelser, vold, forfulgte kvinder, socialbedrageri, krig, smugleri, gamle generaler, forfatteren blander det hele dygtigt uden dog på noget tidspunkt at glemme Annika. Hun er som vanligt så egocentreret, selvmedlidende og uligevægtig, at man kunne skrige. Og kun i himlen findes der chefer, der lader journalister gå og ruge over brandgode historier i så lang tid som i Marklunds romaner. Og kun i kriminalromaner opfører folk sig som Thomas, den kommunalt ansatte regnskabsfører, der ene mand tager ud og konfronterer nogle skurke, fordi han er ophidset over deres forsøg på at svindle kommunen. Der er simpelthen for mange af den slags utroværdige fantasier i 'Paradiset' (og de to andre Annika-bøger), som lige en ekstra smule videretænkning kunne have rettet op på. Det er dumt. Men selvfølgelig er Annika nu på film i Helena Bergströms skikkelse. 'Nedtælling', instrueret af Colin Nutley får dansk premiere i begyndelsen af 2002.
Svensk action
Lyt til artiklen
