En blandet landhandel i turistland lige før sæsonslut. Et kasseapparat der går forkert. En hemmelig julelufthavn ude i Vesterhavet. Det er utroligt, hvad Peter Mouritzen kan fortælle om på få sider. Man bør vel kalde 'Lokketrolden' en slags julebog. Der er ikke 24 kapitler, og der er heller ingen sne; men der er en happy ending ekstra large, som ikke er set bedre siden 'Familiejul' i 1943. Som det sociale menneske, han er, lader Peter Mouritzen sin nådes julelys skinne over også de arbejdsløse i det stride, vestjyske sogn. De kan nu alle sammen få job på den nye kravlenissefabrik. 'Lokketrolden' er en ægte Mouritzen for børn. Den balancerer faretruende på uhyggens rand i et virkelighedsnært miljø fuld af sære snegle. Det rare købmandspar er i lommen på 'Lokkeren' og hans hær af Djøf-lignende 'kontrolrotter' med kasket på. Der er ægte spænding, når købmanden afvikler sit årlige julejob ude i lufthavnen i Vesterhavet under kontrolrotternes nidkære blik og hale. Ellers er der hverken hoved eller hale i historien. Det er godt nok. Mester Mouritzen har sin egen medgrinende tone i disse bøger for mindre børn. (Dyrk også: 'En tosset dag i zoo'!). De sære løjer er illustreret i sort/hvid af Rasmus Juul - en af de allernyeste af de nye tegnere. Han løser opgaven med autoritet og særhed. Lige dele julehygge og skæve vrid. Rasmus Juul er helt cool.
Peters jul
Lyt til artiklen
