0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forelskede maoister

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I sandhed en eksotisk bog. Tilværelsens ambitioner strækker sig til den næste skålfuld tofusuppe, en soveplads på rismåtten og - om Mao vil - en fremtid som soldat i Folkets Befrielseshær.

Og da begærets dunkle mål endelig viser sig, hedder han noget så henrivende som Stedsegrøn!

Ungpigelivet leves i udtjente maojakker og benhård konkurrence. Om at overleve stokkeslag og hjernestorvask i den kinesiske kulturrevolutions rødgloende dage.

Længe tror man, at Anchee Mins lille roman om opvæksten under 70'ernes enøjede maoisme, 'Vild Ingefær', er skrevet for pubertetspiger.

En barsk og opbyggelig sag for moderne poptøser af vestlig, liberalistisk herkomst, en fortættet frihåndsversion af Anchee Mins selvbiografiske fortælling 'Røde Azalea', tilpasset en yngre målgruppe.

Men så alligevel ikke. Nok er sproget let læseligt og ungpigedrømmene i fokus. Men tonen er alligevel voksen, dialogen blottet for ungdommelige farver.

Her 'boller' man ikke eller gør andre uartige ting, man 'giver hinanden nydelse'. Selvom det for øvrigt er helt og aldeles strengt forbudt!


Den hede elsker, som altså kommer imellem fortælleren Ahorn og veninden Vild Ingefær, er en bumset yngling ved navn Stedsegrøn.

Tre maoister, i hvis kroppe hormonerne og ungdommens fanatisme løber om kap, udgør den sprængfarlige kerne i Anchee Mins skæbnedrama.

Fra skolebørn på sultegrænsen til vigtige brikker i det storpolitiske puslespil følger vi deres heftige udvikling hen imod forræderi og fald.

Vild Ingefær har på grund af sin brogede baggrund et særligt behov for at markere sig som folkets heltinde. Hendes anstrengelser bærer frugt, hun hædres og hyldes som Maos udvalgte, men må til gengæld sværge føreren en nonnes troskab. Og så bliver hun naturligvis smaskforelsket.

Anchee Min indfletter delikate detaljer om sex-spionage i et klædeskab og fine erotiske billeder i stil med ungpigebryster, der materialiserer sig i fantasien som et par 'dampende boller'. Man ser dem for sig, ikke sandt?

'Vild ingefær' er derfor ikke kedelig lynlæsning. Men har man læst 'Rød Azalea', eller 'Vilde svaner' af Jung Chang for den sags skyld, er der ikke så meget nyt at komme efter.

Yngre læsere og andre, der måtte trænge til at få en indføring i kulturhistoriens kapitel om rødgardisterne og de forbudte følelser, kan dog passende begynde her.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce