0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mørke magter

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er enten et lykkeligt træf eller resultatet af stenhård beregning, at Jokum Rohdes debutroman 'Jonas' Bog' kommer i billigudgave samtidig med, at forlaget udsender hans andet prosaværk 'Falkonmysteriet'. De to bøger supplerer smukt hinanden og tegner billedet af et særpræget, personligt forfatterskab.

Den 24-årige forfatter vakte i 1994 straks opsigt med 'Jonas' Bog'. Den gjorde København til et både fortroligt og mystisk univers befolket af natmænd, kiggere og en mangetydig titelperson, både engel og djævel, både uskyld og fornedrelse.

Og Rohde kunne skrive, en afslappet pågående prosa, en fortroligt insisterende prosa, en prosa, der leger med ord og stiliserer et Københavns hverdagsmiljø og løfter det til poesi og nedstyrter det til helvedesvision.


Det er en prosa, vi kan nikke genkendende til i 'Falkonmysteriet', selv om Jokum Rohde varierer den og især i titelnovellen søger nye veje. Her er mere dialog og mindre beskrivelse.

I Falkonmysteriet hører vi om Juha, koneløs, barnløs, uddannelsesløs og tandløs, en af livets tabere. Han gør snuskede bekendtskaber, for København rammes af et højvande af vold og forbrydelse, medens selve falkonmysteriet fortaber sig i tåger og tidernes morgen.

Bogen er inddelt i fire afsnit. Den har gennemgående personer, men minder mest om en novellesamling, Juha møder mennesker, og vi hører om dem. De hører hjemme i samfundets nedre lag. Der er kapitlet Marrott, mest en monolog fra en mand, der kunne være Juhas dobbeltgænger.

Der er mødet med Spuns, mest bekendelser med et udslidt København som kulisse. Bekendelser med en næsten pågående, retorisk tone om Juha, en Juha, der vil væk fra Juha, »han slår og banker på de rå og rungende metalvægge omkring sig, og snart begynder alle boxmændene at råbe og hulke, og sådan holder vi os travle gennem de lange nætter«.


Der sluttes af med 'Kvinden fra Moskva', samlingens mest regulære historie. Her møder Juha en russisk kvinde med en hemmelighedsfuld fortid, de elsker sammen, og en del tyder på lykke, men Jokum Rohde er ikke til lykke.

Hans personer søger at udfylde en tomhed, men hvad de finder, smager af aske og død. Vi burde afvise dem som uvedkommende, men tager dem tværtimod til os som vores nærmeste og næste, for Jokum Rohde kan fortælle, tænke og skrive.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce