Da Dave Eggers var 21 år, døde hans forældre med 5 ugers mellemrum. Faderen pludseligt og uventet, moderen efter en langvarig cancersygdom. Dave blev herefter 'mor' for sin 7-årige bror Toph, assisteret af sin storesøster Beth, som boede i nærheden, og med den ældste bror Bill som et noget fjernere medlem af den forældreløse klan. Hvordan bærer man sig ad med at fortælle sådan en historie, uden at det bliver en tåreperser? Titlen angiver bogens metode. 'Et hjertegribende værk af overvældende genialitet' er en ironisk titel, der selvbevidst afviser sentimentaliteten. Men emotionel er historien immervæk uanset det ironiske præg, og forfatteren gør sig mange tanker om selvbiografien som genre, ligesom han anlægger en skiftevis dagligdags, talesprogsagtig og oprømt tone. Og for at sikre sig, at læseren ikke straks forvilder sig ind i det hjertegribende stof, indleder han med diverse mottoer, bl.a. det sigende »Medlidenhed kurerer intet. Fortielser har sin egen pris«. Herefter udsættes man for: Regler og forslag til læsningen af bogen (herunder forslag til overspringelser), et forord, en indholdsfortegnelse, der nærmest former sig som udvidede emnestikord til en stil, et hav af forfatterkommentarer, bl.a. mange overvejelser over titlen, et regnskab over, hvad han har tjent på bogen, samt en guide til symboler og metaforer. Typisk postmoderne værk, sukker man efter disse 50 indledende sider, hvis man da ikke morer sig over, at her tager en forfatter skridtet fuldt ud, hvad angår metatekst.
Som bogens titel antyder ...
Lyt til artiklen
