Gamle venner

Lyt til artiklen

Det er som at møde gamle og meget gode venner, når man læser Martin Jensens nye roman. Her er byfoged Eske Litle og hans højre hånd, sergent Bane, her er Søren, stedets præst, og Thrund, tidligere hore, nu kun frille. Og mange andre, for Martin Jensen har skabt et rigt persongalleri. Vi kender dem fra hans tidligere middelalderromaner 'Eske Litle. Byfoged i Assens' og 'Helligåndens gæster'. Handlingen udspillede sig, som man vil have gættet, i Assens i starten af det fjortende århundrede. Vi er i en lille by i et pantsat land. Det gælder om at overleve, og prisen kan være høj. Det tredje bind i Eske Litle-serien hedder 'Mens møllen maler'. Her skal Eske, en ældre, retskaffen mand, holde ro og orden. Det gør han uden blødsødenhed, for vi er i en grum tid. Ugerningsmænd bliver prompte hængt. »Jeg hænger dem«, siger Eske, »for at mine borgere kan sove trygt. Det er mit arbejde at holde byen sikker«. Men afklaret eller retfærdighedssøgende i sit forhold til Thrund er han nu ikke. Hun var engang en 'hore', hvad byens kvinder ikke glemmer, nu er hun Eskes faste 'frille'. Han betaler hendes logi og lommepenge, til gengæld er han hendes eneste gæst. Hun er blevet respektabel, men er ikke respekteret, heller ikke af Eske. Vil han gifte sig med hende, vil hun vælge at blive gravid? Det er spørgsmål, der løber gennem dette nye bind. Den kvikke, unge sergent Bane er derimod både gift og familiefader, et varmt skildret forhold. Det er noget af en idyl, og den må naturligvis trues. Assens vånder sig under en hedebølge, men så sætter et flot skildret uvejr ind, og med det følger svin på amokflugt, hvad der bliver farligt for familien Bane.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her