Præsten Johannes er endnu ikke fyrre, men allerede et dårligt liv, for hans hjerte har svigtet ham. Svag, angst og pustende går han omkring i sit hjem, hvor konen Else svulmer af en graviditet, som ikke skyldes ham, men derimod en elsker, som hun er voldsomt forelsket i. Alle inklusive Johannes venter bare på, at han skal dø, men en dag rammer ulykken en anden, og Johannes får indopereret et nyt hjerte. Hvordan skal denne mand, som har opgivet livet, nu erobre det tilbage, hvordan skal han forlige sig med sin ægteskabelige situation, og hvordan skal han finde sig til rette med sine sognebørn og med menighedsrådets formands kone, der længes efter at give sig hen til ham? For slet ikke at tale om Far, der kværner sine livsfjendske kommentarer i baghovedet? Det er en temmelig livsuduelig type, Maria Helleberg har valgt at skildre i sin nye roman, 'En andens hjerte', og han deler for at det ikke skal være løgn (næsten) navn med en anden litterær svækling. Johannes Viig-Hansen lyder Hellebergs præsts fulde navn, og så er der da sendt en kærlig hilsen til Martin A. og løgneren på Sandø. Også tematisk lægger Helleberg sig i kølvandet på Martin A. Hansen. Det handler om kristendom og skyld, og romanen myldrer med præster, der kæmper med troen. Ja, Helleberg får ligefrem stablet en hel teologisk kongres på benene, hvis deltagere hellere vil diskutere end ordne deres egne problemer.
Præster og skyld
Lyt til artiklen
