Der sidder to piger i Århusekspressen. De er begge to 15 år og på flugt. Johanne er stukket af fra institutionen Blommehaven. Liv skred midt under den falske julehygge med mors nye fyr. Liv er overklasse.
Johanne er uden for kategori. Og det er hende, som rager tårnhøjt op over alle andre i Renée Toft Simonsens forunderligt vellykkede roman om fjorten dage med dope i dagens Danmark. ’Dømt til frihed’ er holdt i et sprog, som vil kunne gøre enhver af partiet Venstres spindoktorer misundelig ude på Facebook. Det går fucking derudad hele tiden for alle spasserne. Uarkk! Historien begynder (næsten) på Århus banegård, og her slutter den også. Adskillige smadrede flasker, snehvide baner og brækkede næser senere.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























