Lyt til artiklen
Nøgternt betragtet lider den meget unge hovedperson – vi møder ham kort efter fødslen og tager afsked med ham i den første skoletid – af socialfobi.
Først er der to salige år tæt på naturen, tæt på oldemor, en amøbeagtig, men altså også lykkelig afsondrethed, så dukker verden med dens mennesker op, og med dem angsten. Læst på den måde, nøgternt og uden forklaringer på lidelsen, er tyske Andreas Maiers (f. 1967) lille roman en knivskarp, solidarisk og især grum registrering af et skrøbeligt barnesind. Det almindelige liv er et tungt mørke befolket af faretruende væsener.
