Her er tre gode nye børnebøger

Pronto.  Zakis far er pizzabager, hvilket  af og til får konsekvenser for Zaki. Eksempelvis når han må afløse pizzabuddet. Illustration: Mette-Kirstine Bak
Pronto. Zakis far er pizzabager, hvilket af og til får konsekvenser for Zaki. Eksempelvis når han må afløse pizzabuddet. Illustration: Mette-Kirstine Bak
Lyt til artiklen

Det fortælles, at Mette-Kirstine Bak tegnede sin første billedbog ridende i god fart på en kontorstol forbi det hvide papir. Tegneren dyrker tempo og bevægelser. Så derfor er hun nu havnet i pizzabranchen, hvor arme og mundtøj er i evig bevægelse. I 2007 kom 'Superpizza', hvor hun nedtegnede adskillige nye pizzaer efter Gunvor Bjerres beskrivelse. Og her kommer 'Superzaki'. Zaki er søn af pizzabageren. Og han har en flot cykel. Den skal op i tempo, for nu ringer det faste bud afbud, og der indløber en stor ordre fra Løvsangervej 3. Det er guf for Mette-Kirstine Bak, der kaster æsker og ansjoser op i luften, så de lander i en spids vinkel på Zakis cykel, mens han i galop tramper af sted for at undgå nogle bøller og for at nå frem til klokken tolv. Undervejs redder han en sød piges kat ned fra en lygtepæl, han punkterer, det regner, men se til, om han ikke lever op til branchens stolte motto: 'Pizza til tiden'. Det er en helt usædvanlig farvepragt, som ledsager Zakis færd og de dramatiske situationer. Tegneren holder alle bolde energisk i luften, men der er også billeder af en slags ro og poetiske baggrunde. Der er kommet liv og glæde i dejen. Til Troldeskoven Anne Pedersens personer flyver på koste. Her kommer to hekse med spids hat. De er på vej til Troldeskoven for at se til en rokketand. Tanden sidder i munden på en troldunge, der er ret meget større end dem selv. Turen foregår i god ro og orden igennem et landskab, der bliver mere og mere sært og vissengrønt.

Anne Pedersen har skrevet den minimalistiske tekst, der munder ud i Heksemutters konstatering af, at nogle gange falder rokketænder ud af sig selv. Hun vælger at balancere på kanten af det uhyggelige i en fortælling, som egentlig ikke er uhyggelig. Det skaber nerve og dramatik. Men også en smule undren. Det dunkle farvevalg kan minde om Rasmus Bregnhøi, når han er dyster. Der er en sjov detalje med en knækket gren, som forbliver uknækket på næste opslag. Og der er mange andre sjove ting og en art hygge over troldefamilien og dens bolig. Bogen hedder 'Av!', og man bliver også ramt af den. Børnebogens nobelpris Sidste år fik Shaun Tan en slags nobelpris, og han havde anpart i en Oscar. Shaun Tan fik Alma-prisen, der er børnebogens nobelpris, for hele sit værk, og den animerede version af hans første billedbog 'The Lost Thing' vandt Oscaren. Shaun Tan kommer fra Australien, og hans to vigtigste bøger, 'Udkantsfortællinger' og den store grafiske udvandrerroman 'Ankomsten', foreligger begge på dansk. Shaun Tan er billedkunstner og forfatter på samme tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her