Som anmelder skal man nære sig for at råbe ’mesterværk’ for ofte. Det udvandes. Risikerer at blive opfattet som utroværdigt. Og i værste fald som substansløs ros givet per refleks i en halvdoven gestus. Efter i foråret at have kaldt norske Skjelbreds ’Andrea D’ et ’mindre mesterværk’, holder jeg derfor lidt igen, om end svenske Maria Ernestams danske debut, ’Hundens ører’, mestendels rummer det, der kvalificerer til betegnelsen. 338 sider psykodrama for fuld udblæsning, vedkommende, velskrevet, velkomponeret og perfekt doseret i sin handlingsmæssige fremdrift lige indtil den smukke, fatale finale!
Kan det siges tydeligere ...? Tragisk erindringsrejse På sin 56-års fødselsdag får Eva en dagbog med roser på omslaget af sit barnebarn.
