Sydafrika sætter scenen i drillende børnebøger

Kanin til hunds. Piet Grobler  eksperimenterer både med billedsprog, farvevalg og de afrikanske rødder.
Kanin til hunds. Piet Grobler eksperimenterer både med billedsprog, farvevalg og de afrikanske rødder.
Lyt til artiklen

På dansk findes et pænt udvalg af billedbøger fra Sydafrika. Ikke mindst af Niki Daly, der er Regnbuelandets mest kendte tegner internationalt tillige med Piet Grobler. De er bragt hertil af forlaget Hjulet, som i årevis har udsendt bøger fra ’de varme lande’. Niki Daly henter former og farver i sit land. Han tør være storladen som i den majestætiske ’Flyv ørn, flyv!’ – en afrikansk ’Den grimme ælling’ – og han kan være underspillet, drillende som i bøgerne om pigen Kwela Jamela fra den støvede township.

Sikke en dag!
Men uanset motivet er der altid bevægelse og glad musik i Niki Dalys figurer. Landskabet er stort og støvet. Himlen er blå.

Og her er, hvad hyrdedrengen Malusi oplever på en enkelt dag, hvor han passer flokken af får og geder, mens han holder øje med hugorme og bavianer. Haps! Den store sultne bavian får fat i et lam, men så kommer naboflokkens hund til hjælp, og da Malusi bærer det sårede dyr hjem til hytterne, ruller en stor bil uventet ned ad vejen.

Bagi sidder en ældre mand i en smart skjorte, der til forveksling ligner fhv. præsident Mandela. Han klapper lammet og siger, at en dreng, som passer på sin hjord, kan blive en god præsident en dag. Senere får Malusi sin egen hundehvalp. Sikke en dag!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her