Kære læser, anskaf dig hurtigst muligt Theis Ørntofts nye digte og læs dem højt. For dig selv, for din elskede, for dine venner, for dine børn, for dine forældre, for insekterne og bierne, for bregnerne og gletsjerne, for den indre sumpnatur og de ydre galakser.
De her digte fortjener en tur gennem din strube, for deres rytmes skyld, for deres klangspor, for deres muterende gentagelser og fluorescerende billeder. For deres urnatur og ordnatur, sumpens grammatik og sprogets atomer. Lad digtenes tale finde vej »op gennem halsen og ud i haven/ hvor tungen fejer rundt som en slange/ fanget i et sprog der ikke længere skal indeholde ordet/ gud«.
