Det er højsæson for den slags venskaber. Rundt om i sommerlandet tuller de rundt, hånd i hånd: en hvidhåret efterlønner og et barn eller to i færd med at lede efter troldespor og myretuer. Samtidig med at de udveksler erfaringer og synspunkter om alt mellem himmel og jord.
Som nu Sophia og farmor, der i ’Sommerbogen’ bygger et helt Venedig i et vandhul med kanaler og dogepalads i balsatræ, mens de lige runder, hvad det vil sige at være nogens mor. Hvis farmor reagerer lidt alternativt på Sophias mange spørgsmål, hvad hun ofte gør, kommer reaktionen prompte: »Svar ordentligt«.
