Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
fra bogens omslag
Foto: fra bogens omslag

Usanselig. Hovedpersonen i romanen har opgivet en karriere som kriminel for at deltage i hellig krig for IS.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Ét hjerte til Kåre Bluitgen-bog: »Jeg orkede ikke skrive om, hvor dårlig bogen var«

Politikens anmelder overvejede at nøjes med én linje som anmeldelse af 'I kamp for kalifatet'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oprindelig havde jeg tænkt på at skrive en enlinjes anmeldelse af Kåre Bluitgens nye bog, ’I kamp for kalifatet’ :

»Hvis Kåre Bluitgens nye bog er en roman«, skulle der stå, »er det her en anmeldelse«.

For jeg orkede ikke at skrive om, hvor dårlig bogen var: De usanselige miljøskildringer, det mekaniske plot og psykologi, det fattige sprog.

Her er den unge mand – hovedpersonen, som har forladt sit hood og opgivet karrieren som kriminel til fordel for missionen som hellig kriger for IS i Syrien – endelig kommet til kalifatet, og da han ser nogle skudhuller i en mur, udbryder han: »Hold kæft, det er fedt det her«.

Her har han været i kamp for første gang:

»Fandme, det er det, der hedder ilddåb. Hvis ikke det var et fucking kristent ord. Gunfight, mand, real!«. Her uploader han videoer og billeder på de sociale medier: »Jeg er sgu blevet helt afhængig af de likes«.

Der er bare det ved det, at Kåre Bluitgen ikke ligefrem er Danmarks svar på David Simon, hvad angår evnen til at indfange tonen i et sådant miljø

Men det orkede jeg ikke at skrive om, og det er ikke, fordi en dansk mand på omkring de 50 ikke må eller kan leve sig ind i, hvordan det er at være ung og af arabisk herkomst og (først) bandemedlem og (siden) syrienskriger; der er bare det ved det, at Kåre Bluitgen ikke ligefrem er Danmarks svar på David Simon (den amerikanske forfatter bag bl.a. tv-serien ’The Wire’, red.), hvad angår evnen til at indfange tonen i et sådant miljø.

Derfor orkede jeg ikke at kommentere på den vedlagte pressemeddelelse, hvor Bluitgen udtaler, at ’I kamp for kalifatet’ »er en fortælling, der nemt kunne gå hen og blive dokumentarisk« – for jeg orkede ikke at forholde mig til det selvprofetiske og opblæste i det, og hvorfor i øvrigt ikke bare lave/skrive en dokumentar, hvis man gerne vil lave/skrive noget dokumentarisk?

Jeg orkede heller ikke at kritisere det indtryk, man kan få af noget lettere udspekuleret over udgivelsen (samme dag som jeg fik bogen i hænde, annoncerede Zentropa, at de nu vil lave en film om Omar Abdel Hamid El-Hussein), og det er igen ikke, fordi man ikke må lave kunst (eller tjene penge) på den slags, eller nødvendigvis fordi man skal vente et årti eller ti, det kan man jo ikke afgøre på forhånd, men hvis man giver sig i kast med det, skal man gøre det ordentligt, iværksætte en egentlig undersøgelse af fænomenet, uden at drage sine konklusioner på forhånd, uden at forfalde til allerede etablerede forestillinger og fremstillinger, og uden at give fanden i det kunstneriske arbejdes langsommelighed, fordi man partout skal skynde sig at smede, mens jernet er varmt.

Jeg orkede ikke at spekulere over det udspekulerede. Jeg orkede ikke at anmelde en roman, som ikke er en roman.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden