Efter to voldsomt veloplagte krimier, henlagt til 1970’erne, er makkerparret Christian Dorph og Simon Pasternak nu nået til 80’erne i deres ambitiøst anlagte krimiserie, der er planlagt til at skildre den sidste fjerdedel af det 20. århundrede.
’Jeg er ikke her’ lyder titlen på den tredje, der udkommer i dag. Og den lever i høj grad op til forgængerne.
Midten af 80’erne er en hård tid med terror, koldkrigsstemning, sort storbylyrik, punk, bz’ere, arabisk terror, aids, ungdomsarbejdsløshed og atombomber.
LÆS INTERVIEW
Og bogen åbner da også med 80’er-finesser fra første side, så enhver, der var ung dengang, vil kunne genkende det hele:
Anne Linnets ’Glor på vinduer’ hamrer løs på Café Victor midt i København, da en af bogens tre hovedfigurer, politikvinden Anita Jensen, er i byen sammen med en veninde.
Efter lidt nattelir med forskellige mænd kaldes hun ud til et tilsyneladende sadomasochistisk-betonet drab på en ung kvinde.
Sammen med de to andre faste kriminalfolk, den biseksuelle Erik Rohde og den lidt farveløse Ole Larsen, finder Anita Jensen den dræbte kvindes sindslidende bror, der mystisk nok har blod på tøjet, og hendes selvmordstruede kæreste, hvis tidstypiske og deprimerende digte spiller en raffineret rolle i bogen.
Kort efter ramler politifolkene ind i en kompliceret historie, der involverer PET, leder ind til en palæstinensisk terrorcelle og fører dem til både det borgerkrigshærgede Beirut og det delte Berlin.
80'er-digte flettes naturligt ind Det er først og fremmest plottet, der driver fortællingen i ’Jeg er ikke her’ frem.
Historien er både kompleks og vanvittigt velkomponeret, og 80’er-rammen fungerer træfsikkert midt i og nedenunder det hele – komplet med natklubben Privé, Madonnas ’Like a virgin’ og Checkpoint Charlie.
Særligt den måde, 80’er-digtene er flettet naturligt ind i plottet, er godt lavet, og underfundigt er det, når de tre detektiver på hver deres – meget lidt litterære facon – arbejder på at analysere sig frem til, hvad de betyder.
For en betydning har de naturligvis.
»Snedighed og cigarer«
På samme vis er det også ganske underholdende, når Rohde forsøger at afkode den myrdede kvindes dagbog:
»Han bladrede lidt frem og tilbage i drømmene og prøvede at finde en sammenhæng, han havde aldrig brudt sig om Freud, der var for meget snedighed og cigarer (...).«.
Historien er både kompleks og vanvittigt velkomponeret, og 80’er rammen fungerer træfsikkert
Parallelt med den dramatiske udvikling findes de mere private sorger og glæder hos Rohde, der konfronteres med sin egen fortid, da hans aidsramte ekskæreste dukker op, og hos Ole Larsen, der bl.a. på vittig vis via en kontaktannonce er på date med en kontant tillidskvinde fra det nu hedengangne Kvindeligt Arbejderforbund (Enkemand med ordnede forhold, 53, søger kvindeligt selskab).
LÆS ANMELDELSE (2005)
LÆS ANMELDELSE (2008)
Der er både gribende og hylende morsomme øjeblikke i de små huller, hvor plottet viger for de personlige problemer.
Kyndige hænder med skønhedspletter
Den stort anlagte fortælling er dog ikke uden skønhedspletter.
Mod slutningen tager det vildtvoksende plot overhånd, og selv om det er cool nok med masser af vold og SM og terror, er der måske en overgrænse for, hvor mange ’det var lige ved at gå galt’-situationer en enkelt dansk politikvinde kan udsættes for.
Et andet minus er personudviklingen, der hos helten, Anita Jensen, er stort set fraværende. Det svækker en ellers effektivt forløst krimi, når de groteske oplevelser, hovedpersonen udsættes for, nærmest ikke sætter sig spor.
Men uanset skønhedspletter er det en krimi, der er klasser over de fleste nutidsramte ditto.
Den historiske ramme er suveræn til genren, og i så kyndige hænder som Dorph og Pasternaks er det en forrygende fornøjelse.
