Det var en fænomenal bedrift, da litteraturforskeren Pil Dahlerup for godt 30 år siden satte sig for at trevle arkiverne igennem på jagt efter kvindelige forfattere fra 1800-tallets sidste årtier, som med urette var ukendte. En af dem, som hun gravede frem, og som kom med i hendes doktordisputats, ’Det moderne gennembruds kvinder’ (1983), var Olivia Levison.
Levison levede fra 1847 til 1894 og var en ivrig tilhænger af det moderne gennembrud og af Brandes-brødrene og i øvrigt en af de allerførste medarbejdere ved denne avis. Men hun brød aldrig selv igennem som forfatter, selv om hun udgav fire værker og adskillige noveller og anmeldelser i sin korte levetid. Hun var da okay, men ikke god nok ifølge de mandlige kritikere og forfattere, som hun støttede sig til, uden at de gav hende noget særlig solidt rygstød til gengæld.
