Det virker jo logisk nok, det, Kim Leine gør i sin nye roman, ’De søvnløse’. Efter at have skrevet om Grønland som ekstremernes sted – som sæde for forliste skæbner og for vildt hallucinerende profeter og for misbrug af enhver slags – vil han nu skildre landet som en almindelighedens lomme i en verden af lave. Efter senest at have udgivet to murstenstykke historiske udstyrsstykker vender Leine sig denne gang imod fremtiden og i et noget kortere format.

’De søvnløse’, der kun er på et par hundred sider, foregår i miljøet omkring et hospital i Tasiilaq – det tidligere Ammasalik – midt om sommeren i 2025.