Ordet slyngveninde har en gammeldags klang, der peger på lykkelig fortrolighed og overensstemmelse, men bagved kan andre størrelser ulme. Magt, besiddelse, konkurrence, positionering. Hvis man har glemt, hvordan det var, kan man få det hele frisket op af Iben Konradi Brodersen, der debuterer med en skildring af et kompliceret venindeforhold.
Hendes hovedperson, Gro, begynder i 1. g og bliver straks veninde med Faxe. Faxe er stærkere, modigere og frækkere. Hun fejer Gro med sig og deler gavmildt ud af betroelser og skarpe meninger om alt og alle. Gro er bekymret for, om hun giver nok igen. Forelskelsen i David nævner hun for eksempel ikke. Hun skammer sig over, at han nok ikke er interesseret i hende. Og måske kan Faxe snuppe ham.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























