Så kom femikrimien til Grønland - og den er god

Plotmuligheder. De fleste rigtige mord i Grønland sker i affekt, men i de grønlandske krimier skyldes de hovedsagligt klimaforandringer, råstofjagt og storpolitiske hemmeligheder. Det gælder også i Nina von Staffeldts 'Frosne beviser'. Pr-foto: Helle Nørregaard
Plotmuligheder. De fleste rigtige mord i Grønland sker i affekt, men i de grønlandske krimier skyldes de hovedsagligt klimaforandringer, råstofjagt og storpolitiske hemmeligheder. Det gælder også i Nina von Staffeldts 'Frosne beviser'. Pr-foto: Helle Nørregaard
Lyt til artiklen

Grønland har en af verdens højeste mordrater. Men det er forbløffende, hvor mange af disse mord der sker på baggrund af klimaforandringer, råstofjagt og storpolitiske hemmeligheder efter den kolde krig.

I hvert fald at dømme efter den strøm af krimier med handlingen henlagt til Grønland, der er kommet de seneste år. Nina von Staffeldts ’Frosne beviser’ er den tiende af slagsen på seks år og den første i den sprudlende subgenre, der ofte kaldes femikrimi.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her