Vi opholder os i et litterært landskab, hvor verden deles op i »mandfolk« og »kvindfolk«, hvor kvinderne går i »særk« og lader sig »besove«, mens mændene »tager for sig« af bryster og brændevin. Hvor der saltes kød og koges grød, kløves brænde og yppes kiv. Hvor man er »ilde faren«, hvis ikke man rammer bjørnen i første forsøg.
Det er fuldstændig som en tur på Frilandsmuseet, bortset fra at selv den mindste træhytte dér er større end de boliger, det finske skovfolk holder sig her i grænselandet mellem Norge og Sverige i det mørke 1800-tal.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























