Denne bog emmer af en boblende, sentimental, skurrende, jovial, bomstærk og hyperfølsom stemning af livsglæde, ukuelighed og levet liv. Thorstein Thomsens 'Bare vi har hinanden' beretter hen over 40 små kapitler om Thomsens suverænt bedste stedfar, Richard, der træder ind i hans eget og moderens liv omkring 1957. Richard er tæppe- og støvsugersælger, levemand, fidusmager, ophavsmand til fabulerende 'tall tales' og uvederhæftige skrøner. Han har en gudbenådet sans for at gå ind i drengen (og moderen) med træsko på, en sans for at live hverdagen op med falbelader og spilopper, og han er mere end almindeligt kærlig og nærværende. Men han er desværre også en alkoholiseret spillefugl, og Thomsen beskriver stedfaderens gradvise opløsning og forsumpning, lige frem til slutningens usandsynligt lykkelige, men mærkeligt troværdige happy end.
Mellem sandhed og skipperskrøner
Lyt til artiklen
