Man kan kun holde af en bog, hvor hovedpersonen slutter af med at sige: 'Det er aldrig for sent at give op'. Der er så mange helte hér og i alle de andre verdener. Flyve-Finn er ikke én af dem, skønt han har vinger, han er ... Ja, hvad er han egentlig for en størrelse? Thorvaldur Thorsteinsson er - som navnet antyder - fra sagaøen Island. Hans bog om 'Flyve-Finn' er fortrolig fantasy blandet op med lava og grønt græs. Det er eventyr uden forbehold om et lille, bevinget væsen, der frygtsomt går ud i verden for at finde sin ven Barnet. Årene går. Der bliver ikke mælet mange ord. Men pludselig ser Flyve-Finn sig omringet af kraftsugende akadæmoner eller tonsende klobitter. Det er rigtig uhyggeligt, men tonen er rar, poetisk og u-uhyggelig. Flyve-Finn røres i hjertet af tumlingepigen Aurora. Så går der nogle år. Her er et moderne eventyr om at blive voksen og om at turde give op. Fortalt i det elskværdigste sprog uden særligt mange billeder i. Her er det tanken der tæller. Fornemmelsen af venskab og samhørigheden mellem væsener, man ikke rigtigt ved, hvordan ser ud. Det er lykkedes forfatteren at koge en helt særlig suppe på kendte og ukendte ingredienser. Mon ikke han har brugt honning fra drømmebierne? Om dem forklares der nærmere i den sidste af bogens ikke særlig noteprægede noter. 'Flyve-Finn' er klog uden at være gammelklog og nem at læse op. Den er skrevet med respekt for det fantastiske ubekendte imellem fødsel og død. Smuk og rørende. Thorvaldur Thorsteinsson er i slægt med Louis Jensen, men på helt sin egen måde.
Flyve-Finns saga
Lyt til artiklen
