Lloyd Alexander har skrevet vittige, kloge eventyr i 100 år, mest berømt er nok serien om grisepasser-assistenten Taran. Dog dumper med jævne mellemrum et nyt eventyr ned fra podiet. Lloyd Alexander er en meget engelsk fortæller, det vil sige, at han kan være ironisk, uden at det gør noget. 'Sigøjnerpigen Rizka' er sådan en blanding af Pippi Langstrømpe og pigen Bonadea (fra Irmelin Sandman Lilius's bøger). Rizka lever for sig selv i en vogn på hjul lige uden for byskiltet ind til Store Dunitsa. Fra sin position kan hun iagttage, hvorledes borgerne skiftevis elsker og hader hendes anderledeshed. Hun er god til mindre sygdomme, og hun holder skole i alternativ opførsel (for borgmesterens datter) - og så får hun altid sin vilje. Når Rizka rykker ud for at smede to elskende sammen eller sikre kattekillinger et godt hjem, så er hun en hel Olsenbande, men i modsætning til dem, er hun god til at improvisere og tonse. Som en lille laset engel går hun med glans igennem Store Dunitsa, og i mange, korte kapitler spreder hun godhed og anarki omkring sig.
En vintersild
Lyt til artiklen
