Det er en meget omstændelig bog, norske Torun Lian har skrevet om noget så enkelt som at blive voksen og kropsbevidst, når man er pige og 13 år. Lange, knudrede sætninger med for'er og imod'er. Det er der tid til i det lille sted ved kysten, hvor ingen har hørt om anoreksi eller Aqua, og problemerne bunder i tandbøjle, fladbrystethed, og kontaktbesvær. Selma vil ikke være voksen på dén måde. Hun undgår kropskontakt, og efter veninderne er begyndt at fnise, leger hun egentlig helst med drengene. Selma er god til fodbold. Pigen er blevet født under tragiske forhold. Fordi de boede så langt ude i fjeldet, døde moderen under fødslen. Men Selma lever godt med sin far og Annelise og ikke mindst moster Nora, hvis adfærd gør hende klog på kærligheden og kønnenes kamp. I løbet af en sommer flytter Selma sine hegnspæle på den anden side af kysset. Eller, som der står i bogen, hun »mister det nederste trin«.
Jeg - en pige
Lyt til artiklen
