0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lidt af en folkelig nedtur

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mennesker lystrer deres misundelse. Janteloven gælder for alle eller næsten alle. For storbonden Mads Klausen står over janteloven, han er fuldstændig ligeglad med den. Og uden mænd (og kvinder) som Mads ville Danmark gå i stå.

Mads Klausen er en irriterende type, faktisk er han en skurk og havner også i fængsel i John Nehms nye roman, der udspiller sig fra 1922-30, men alligevel samler mere og mere af læserens sympati sig hos Mads.

'Som man sår' ligger midtvejs mellem kulørt folkekomedie (ligesom i 'Matador') og gedigen social realisme (ligesom i 'Matador'). Det kulørte fylder meget, her bliver snakket kælent som i gamle film med lille-mor-her og lille-søde-Kai-der. Når unge skønne mænd gør deres entre, er de »ranke« og har lyse krøller over hele hovedet.

Det er kulørt, så det basker, og det skal blive meget mere kulørt endnu med ludere og en direktør, der er død på en mystisk måde, en kriminalbetjent, der bliver slået ned, kolde jordstråler og andre mystiske sager, men der er en bundlinje hos John Nehm af noget andet.

Pludselig rykker han helt tæt på sine personer, både hoved- og bipersoner, og så kender han deres inderste følelser af forlegenhed, sårbarhed, stolthed og værdighed. Pludselig bliver de falset på plads i en hakkeorden, når de kommer til kort enten på grund af alder, automatisk arbejderunderkastelse, for stor skønhed eller mangel på samme.

For eksempel vil Mads gerne fri til Christine, men flere gange bliver frieriet forstyrret på en ret sjov måde, og til sidst er Mads »hviskende, sammenbidt og fuldstændig ødelagt«.


John Nehm kan beskrive en nedtur, så man virkelig fatter den, og det er især nedturen for Mads, der fylder godt på de 400 sider.

På et tidspunkt brænder Mads' fødegård ned, og det er en imponerende, gedigen, virkelig ødelæggende brand, og imens grisene hyler, hestene vrinsker og køerne brøler, så sidder hønsene helt tavse »som store vattotter i træer og buske«, og da bindingsværket begynder at skride, så sker det næsten diskret fra portens side, når nu Mads står i begreb med at miste, hvad der skal vise sig kun at være begyndelsen:

»Mads stirrede vantro på portens bindingsværk, som sydende og hviskende sneg sig ud af det gamle murværk«.


John Nehm er en rigtig god fortæller, når han i denne tredje roman fra provinsflækken Øhlstrup lægger i ovnen for den lokale byggematador Mads.

Og hen ad vejen er det omrokeringen af personerne i forhold til hinanden, der skaber bogens måske mest uventede dynamik. Fordi selv de værste konflikter i det lille samfund bærer præg af, at personerne også skal se hinanden i øjnene i morgen. Der opstår nogle forbløffende alliancer undervejs.

For arbejderforfatteren John Nehm bliver socialismen erstattet med stækket liberalisme. 'Som man sår' er både kulørt, ramsaltet, men den er også mild og overraskende, når den kortlægger menneskers veje, ikke mindst for den før så mægtige Mads.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce