Mobile drømme

Lyt til artiklen

På DR går for øjeblikket om søndagen en alenlang føljeton om et ægteskab der går i spåner, fordi en reklamemand glemte sin mobil i utide. På andre kanaler kører der reklamer om en bondeknold fra Snave og hans mange trakasserier med samme tingst. Det er lige før, at man kan tale om en ny kunstretning, mobilrealismen i vor moderne kultur. Den lille besværlige telefon spiller også en væsentlig rolle i Jakob Weinreichs århusianske roman og veldrejede kærlighedskarrusel 'Anfield Road'. Det er Rune, som drømmer om denne berømte gade med hjemmebanen for fodboldklubben i Liverpool. Han er egentlig meget godt gift med karrierekvinden Anna og er tillige en anerkendt filmanmelder. Men han kan ikke rigtig slippe sex med sin eks, den stille Sofie, som just har skrevet en krimi og nu skriver videre på et filmmanus over samme. Så er der universitetslektor Finn, der er gået fra sin kone, som derfor er lidt småskør. Finn ligger i med Line, som drømmer om Nikolaj, der er bolleven med Therese, som drømmer om at blive filmstjerne. Kort sagt, alle drømmer om noget andet, end det de svømmer rundt i. Og hvad så denne drøm egentlig går ud på, bliver hele tiden afbrudt af den der mobiltelefon, de unge mellem 30 og 40 altså ikke kan finde ud af at slukke for. Måske fordi disse opkald ude fra virkeligheden er et svagt kald om at komme videre i livet?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her