Kamilla Hega Holst er en magisk debutant. Historien hedder 'Den sovende sangerinde'. Her er hjerteblod og ægte tårer. Her må flyves og hvines, når drengen Nis og pigen Liv trykker den uforsigtigt af. Liv har det ikke særlig godt. Hun er lige flyttet. Genboen Nis har det endnu værre, for en sen aften forlod far hjemmet, og lige siden har hans mor ligget i sengen med lukkede øjne. Engang var hun sangerinde. Nu tier hun også stille. De to børn lukker sig om hinanden. I skolen driver de lærerinden til hvin og vanvid; derhjemme driver de af sted i skyerne iført røde svømmefødder og grønne agurker. Det handler om store og små sorger. Her må også svælges en klump i halsen, fordi den grønne dreng Nis (med de røde svømmefødder) er så fint observeret af sin nye, eneste og bedste veninde. Måske ender det godt, da drengens mor åbner munden, og arierne flyver ud. Måske ender det bare med, at den sure nabo bliver endnu surere. Det er til at bære. Kamilla Hega Holst skriver i et letflydende sprog, der er både knivskarpt og poetisk. Skal der indvendes noget, er det næsten, at 'Den sovende sangerinde' er for perfekt! Der mangler - kort sagt - lidt snavs og personlighed på bekostning af en dygtigt fortalt og sammenvævet historie. Sært at skulle kritisere en debutant for at være for god! For hér er magisk havsnød og uregerlige scener fra et børneliv uden balance i. Myndighederne lurer bag grønthandlerens hjørne med de lange agurker. Og Pia Thaulov tilfører historien ekstra spræl og power med en række barske sort-hvide tegninger.
Sang og svømmefødder
Lyt til artiklen
