Det er en lille bog med et stort stof, forfatteren Peder Hove har skrevet. Om en dansk kvinde, der som barn i 1945 kom til Danmark sammen med sin mor - krigsflygtninge fra Letland med mellemstation i Berlin. Årtier efter moderens død, og som dansker nu over de tres år, stiller Elsa sig selv en del spørgsmål. Der er kommet rigtig mange bøger gennem de seneste år om den europæiske flygtningestrøm i kølvandet på Anden Verdenskrig. For balterne var det tyske og russiske som at navigere mellem Skylla og Charybdis. Besættere og befriere var ikke entydige, og hvordan det enkelte menneske blev fanget i dette felt, beretter megen litteratur om, både den autentiske og den fiktive. Det er her, Peder Hove lader sin hovedperson, Elsa, træde ind med sine halvt fortrængte, men nu påtrængende spørgsmål om sin baltiske oprindelse: Hvordan kunne det gå til, at hun og moderen kom ud af Letland med et tysk fly i det sidste krigsår? Hvorfor findes der ikke noget foto af hendes far? Faderen var juridisk embedsmand i Letland - hvorfor sagde moderen så i sin tid til flygtningemyndighederne, at han var privat advokat? Så meget husker det lille barn, hvis brudstykkeagtige erindring vi trænger ind i. Og efterhånden erfarer vi med den modne Elsa, der er på jagt efter sin fortid i Riga, at det var det tyske politi, han som jurist arbejdede for.
Hilsen fra en far
Lyt til artiklen
