Både fin- og populærkulturen er så gennemsyret af kærlighedsskildringer, at man som digter har ubarmhjertigt hårde odds imod sig, hvis man alligevel forsøger at spille nye variationer over det gamle tema. Og lad det være sagt med det samme: Lone Hørslev (f. 1974) spiller uforfærdet løs - og vinder! Efter den fine debut med 'TAK' fra 2001 er hun nu på banen med 'Ærgerligt, ærgerligt', og som jeg ser det, tåler den sammenligning med så fremragende ting som Pia Juuls og Katrine Marie Guldagers værker. Men Hørslev er bestemt ikke nogen epigon, hun har sin egen sart-barske syrlighed, navnlig i de nye, særdeles nutidige kærlighedsdigte. Rammen er et herligt prosaisk hverdagsunivers med Ikeamøbler og IC-3-tog, og ikke mindst med Discovery på fjernsynet og kronprins Frederik i ugebladene: Det er netop alle disse glitrende drømmebilleder og insisterende idealforestillinger, der gør det vanskeligt at skildre og måske overhovedet at opleve kærligheden i ren og uskyldig form. Hørslev tager tyren ved hornene og indreflekterer alt det trivielle og banale; hun spiller billederne ud mod hinanden, kommenterer dem, demonterer dem, detonerer dem. F.eks. sættes en genkommende flirt med den private bekendelse a la 70'ernes litteratur effektivt i ironisk relief af en tilsvarende flirt med de kulørte blades lige så trivielle interesse for (kendtes) privatliv.
Herligt, herligt
Lyt til artiklen
