0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En pæn dames historie

Ny Margaret Drabble om midaldrende kvinder på rejse i Nordafrika.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kvinder på dannelsesrejse er en britisk specialitet, amerikansk også. Tænk bare på E.M. Forrester og Henry James. Nu forsøger Margaret Drabble sig også, men kun halvhjertet.

Den britiske forfatter, som debuterede ung og frisk i 1963 med 'A Summer Bird Cage', og som siden skabte sig ry som underholdende samfundssatiriker, har i de senere bøger mindet mere om Fay Weldon end om sig selv.

Eller er det Weldon, der har lagt sig op ad Drabble? Det er ikke godt at vide. Måske er de soul mates, hvilket ikke klæder Drabble så godt som Weldon, efter denne læsers mening.

Ikke desto mindre begynder 'De syv søstre' meget lovende.


Hovedpersonen er den midaldrende og nyskilte Candida, som er flyttet fra en rektorbolig (mandens!) i en pæn og kedelig provins til en beskeden toværelses i et belastet kvarter i Londons udkant.

Candida er ikke specielt ked af det. Hun har mod på livet og er glad for at slippe fra sin selvgode mand. Hun er begyndt at gå i et nyt fitnesscenter og forsøger langsomt og forsigtigt at stifte nye bekendtskaber.

Hun er middelklasse uden for sit rette element, og ensom er hun også, men hun forsøger at holde sig i gang, kan man læse i hendes dagbog. Den udgør romanens første del. Den er en god indføring i en stilfærdig eksistens og hendes drømme.

Candida drømmer om med egne øjne at se nogle af de steder, hun har læst om i 'Æneiden', en lyst man genkender fra sit eget midaldrende selv, om end ønskemålene er nogle ganske andre end at følge i Vergils fodspor. Med alderen er det ikke nok kun at tage oplevelserne, som de kommer, hist og pist. Der er steder, man bare skal se, før ... ja, bare før!


Og så får Candida muligheden. Uventede penge havner i hendes glade hænder, og hun drager af sted med en gruppe kvindelige bekendte, fem meget forskellige styk. En amazoneagtig chauffør og guide venter dem i Nordafrika.

Her skifter romanen tone. Dagbogen holder op. En fortæller overtager beretningen om damernes rejse. Denne fortæller ser det hele lidt mere udefra, og man forstår, at ikke alt, Candida har berettet, er helt korrekt. Så afbrydes rejsen, en ny stemme overtager, og endnu en.

Jeg kan ikke komme nærmere ind på disse stilskift uden at røbe for meget af handlingen. Fra forfatterens side må der jo være en mening med den ændrede fortællervinkel. Den er desværre bare svær at se, for den tilføjer ikke noget væsentligt om hovedpersonen eller om livet i al almindelighed.

Faktisk virker det mere, som om Margaret Drabble har kedet sig ved at skrive en traditionelt fortalt bog, eller måske har hun ikke kunnet komme videre med personerne, og som følge deraf er hun begyndt at eksperimentere med formen bare for sjov.

Derved afbryder hun bekendtskabet med nogle mennesker, som det kunne have været ganske underholdende at lære nærmere at kende. Man sidder utilfredsstillet og uforløst tilbage. Hele den intimitet og hverdagsrealisme fra et nutidigt London, hun så fint opbygger i starten, river hun ned igen. Tilbage er nogle løse ender, som man ikke kan bruge til ret meget.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce