Det er ikke sjovt at være sort i Finland. I hvert fald ikke ude i Joensuu, der ligger tæt ved Ylämylly. Det er heller ikke sjovt at være russer eller araber. Der er i det hele taget ikke meget sjov i Joensuu - andet end det, man selv laver. Der bliver drukket en del i den by. Vinteren er godt nok lang, men der er ikke noget så langt som en finsk skoledag. Marja-Leena Tiainen er sidste skud på stammen af grove, varmhjertede og umoraliserende finske ungdomsforfattere med et socialt sigte. Ifølge forlagsskrivelsen er forfatteren blevet grundigt upopulær, fordi handlingen i 'Skinhead på prøve' foregår så at sige i hendes egen baghave. Og den forrige roman 'Sommer på høje hæle', der foregår i transvestitkredse, er end ikke udkommet på finsk! Så der må være noget om snakken, når et par uskyldige romaner kan skabe bølger på de tusind søer. Sami er ikke nogen rigtig skinhead. Han hænger ud med de skaldede fyre, fordi de giver varme, kammeratskab, oplevelser og alt dét, som totalitære bevægelser lever højt på. Det tjener forfatteren til ære, at hun ikke gør den 15-årige dreng til en social taber. Han lever med forældrenes skilsmisse, og han drikker normalt med måde. Sami har den klare holdning, at der er for mange fremmede i Finland. Ellers har han egentlig ikke noget imod dem. 'Skinhead på prøve' fortæller om det vilde liv i provinsen. Det er en regulær problemorienteret bog, hvor begivenhederne skrider roligt frem så hele galleriet af mennesker omkring Sami kommer til orde. Også skole, socialvæsen og nazierne. Det, der redder drengen, er kærligheden og en grundlæggende skræk for politiet. Handlingen fortælles koncentreret og med god sans for det klaustrofobiske miljø, hvor der skal være plads til både hippier, skinheads, hiphoppere og så videre om aftenen og om natten på byens lille torv. Som fortæller mangler Marja-Leena Tiainen måske noget af den vildskab, man forventer af en finsk ungdomsbog. Men hun er trøstesløst ærlig.