Bodil Bredsdorff slapper rigtig af med sin nye serie om en pige og et kombineret sove- og dovendyr: Amanda og Olfert. Bøgerne - nu er der to - er fjantede på den sjove måde. For der er ingen, der tror på historien. Hverken fortæller eller pige eller Olfert. Og når Bodil Bredsdorff tilmed har tegneren Niels Bo Bojesen ved sin side, kan det aldrig gå galt. Han er især god til at forløse den romantiske side af sagen. Første bog hed 'Det brasilianske dovendyr og min fars epifytter'. Nu hedder det 'Colabananstranden og min mors eskapader'. Det er titler, der vil noget! Selve teksten er næppe andet end én lang novelle, men sikke meget, der sker. Hvis man vel at mærke er med fra starten og holder pelsen strid og blank. Flyveren med Amanda plus familie har kurs mod Brasilien og Copacabanastranden. Amanda er den absolutte hovedperson. Hun og dovendyret Olfert er de eneste normale. De voksne er kærligt karikerede som henholdsvis en brasiliansk underprofessor med hang til galanteri, en forvirret far med hang til insektforskning samt en lettere forsømt mor med hang til romantik. Sådan er anretningen, og Colabananstranden i Rio er ryddet til et kært gensyn mellem pigen og dyret tilsat hede forviklinger mellem mor og en latinlover fra tredje division. Det er det dovne sovedyr eller det sovende dovendyr - vælg selv! - der i sidste ende ordner paragrafferne og får familien fra Danmark indlogeret på et fjernt hotel med pøl og træer, man kan hænge i. Olfert var træt af bøjlestangen i skabet med udsigt over Colabananstranden. Nu vil han med Amanda hjem til Kødbenfavn, hvor han sikkert kan blive indlogeret i Bordtantrisk Haves tropeland. Bodil Bredsdorff fortæller stilsikkert fra det overstadige hjørne. Let og elegant. Den korte tekst er velkomponeret, og tonen er slentrende, selv om vi har travlt. Her er en forfatter, der kan lide at lege med både sproget og dyreriget.