To mennesker mødes. Eller snarere tre, thi just som læseren tror, at dette er den gamle sang om en mand og kvinde som tilfældet og fælles armod fører sammen til dans med en slags sød musik, bliver det en ganske anderledes roman. Men det er jo ikke så mærkeligt. Mads Nygaard har med blot tre værker markeret sig som en forfatter, der med kras realisme og en del jysk magi og indignation belyser de randområder af provins og taberland, som mange andre ikke tager fat på. Nå jo - der er jo Bent Vinn Nielsen som Nygaard altid bliver sammenlignet med. Sådan set synd og skam, han er jo klart sin egen. 'Den gamle mand med trækvognen' begynder med Folmer. Den standhaftige tinsoldat med det neorealistiske og italienske efternavn, de Sica, hvis Papa, Antonio, er ham med trækvognen. Så arriverer stakkels Britt, gift med en rocker i fængsel og mishandlet med munden fuld af stifttænder og dog velsignet med et langt lyst hår helt ned til, hvor ryggen bliver til røv. De er begge tabere strandet på samfundets bund og på bænken med for mange bajere i posen. Britt er på flugt fra sin voldelige mand og Folmer samler hende op efter at have banket et par håndlangere. Og så går ruten til Frederikshavn og op til farmand, der lever sit eget liv ude ved havet, og helst er alene med sin fjerne fortid, der også er forspildt og forsumpet. Men man kan ikke altid lige smutte ud af sin baggrund og en dag stiger en mand af toget og klokken er 'high noon'.
På besøg i taberland
Lyt til artiklen
