Den engelske politikrimi har i de senere år, men sådan set allerede fra og med Reginald Hill, bevæget sig i den skandinaviske retning med kurs mod en mere følsom indkørsel for det private og det personlige til en politigård, som mestendels består af benhårde 'coppers' med stiv overlæbe og tilknappet underliv. Forfatteren Peter Robinson, der hitter de engelske bestsellerlister, hver gang han kommer ud, er et sundt eksempel på denne dur og tendens. Snit i sjælen Hans hovedperson oppe i Yorkshire, den sympatiske maltwhisky- og jazzelskende, midaldrende Alan Banks, har haft noget kørende med kollegaen Annie Cabbot med et voldtaget snit i sjælen. Han er nu skilt fra en kone, som han måske stadigvæk elsker og håber vender tilbage. Og så er der to halvstore børn, som aldrig helt er ude af faderens hjerte, selv om han er på politistationen og yderst professionel. Run-away-girl Især i denne betændte sag, hvor hans hadede overordnedes meget fremmelige og overklassede datter er løbet hjemme fra og nu skal hentes ud af London, endnu en by, som aldrig sover, og hvor natteravne ofte har kokain i næbbet. 'A run-away-girl-case' kaldte Dashiell Hammetts og Raymond Chandlers privatdetektiver dette at redde en pige stukket af hjemmefra. Og Banks læser da også Chandlers roman 'Den lange søvn' om netop to søstre på hver sit vildspor ud af familiens skød. Helt så klassisk er 'Kold som graven' ikke, og tak for det. 'Rejseholdet' i bogform Ikke en pastiche, men en hyldest til den stille kærlighed og det sorte kildevand, som nu og da risler igennem vor tids thrillers med og uden politi. 'Kold som graven' er i hvert fald charmerende underholdning. Okay, så er det sagt, er læseren til 'Rejseholdet', så er her nok til hele rejsen ud og hjem.