Vi befinder os i Japan i 1861, hvor det i flere århundreder lukkede og isolerede rige gennem et par år er blevet tvunget til at åbne døren mod Vesten. Den åbnes nu kun så småt og meget modvilligt. Det er udgangspunktet for Takashi Matsuokas store debutroman, der fremstiller det traditionelle Japan - et rige regeret af klaner med en shogun som overhoved, med fyrster, samuraier, skattebetalende lydige bønder og lige så lydige geishaer, og hvad har vi. Japan ligger i sine første krampetrækninger på vej mod det, som Okumichi-klanens synske overhoveder ser i deres visioner. Nemlig destruktionen af en tradition, der er baseret på ekstreme loyalitetsbånd, ritualer og en bestemt plads i samfundsmaskineriet, der end ikke kan tænkes at være til diskussion. Forløjet univers Romanen åbner med billedet af den rævesovende geisha Heiko, der forestiller sig, hvad hendes elsker/arbejdsgiver fyrst Genji ser - eller gerne skal se - i dette øjeblik: hendes hår som den stjerneløse nats dybe mørke, hendes ansigt blegt som forårets sne - ja, vi er i det rene Snehvide, et eventyrunivers. Vi er også i en actionfilm, for parret skal på flugt på grund af politiske intriger, og flugten kompliceres af, at geishaen Heiko egentlig er spion for fyrst Genjis modstander. Det er Genji sådan set klar over, for i dette forløjede univers er ingenting, hvad det giver sig ud for, hvad alle er klar over. Det japanske system spejles af nogle missionærer med mere eller mindre blakket baggrund, som Genji, velvillig over for de nye vestlige tanker, sætter under sin beskyttelse. Den ene er en garvet bankrøver på flugt, den anden en kvinde på flugt fra sin yppige skønhed. I Japan opfattes hun som hæslig, hvad der giver hende ro. Dog ser den oplyste Genji efterhånden noget andet i hende ... Effektivt håndværk Romanen er vildt kulørt. Forfatteren, der er født i Japan og opvokset i Hawaii, sætter to kulturer op mod hinanden. Han gør det som i en actionfilm - hoveder ruller af kroppen i det ene overfald efter det andet lige så rask, som hans fingre flyver over tastaturet. Romanens flugthistorie er komplet usandsynlig, med fyrsten og geishaen som hovedaktører og de to udlændinge, den undselige skønhed Emily og revolvervirtuosen Matthew, som det andet par. Disse roller byttes der også om på i erotisk forstand. Meget effektivt forfatterhåndværk, det må man medgive. Plottet raser af sted, personernes forhistorie og lidt østlig kontemplation bliver der også tid til, men får man noget rigtigt at vide? Man får alle sine forestillinger om gammel japansk ritualiseret, æstetisk, fastlåst og brutal kultur sat på ord. Romanen er et opgør med udlevede traditioner. Det historiske stof er uhyre interessant, men det udnyttes på en forstemmende smart måde.