Lad os begynde med at få titlen på plads: Pirolen er en spurvefugl, hannen er lysende gul og sort, hunnen er grønlig og har en stribet, lys underside. Pirolen er en trækfugl, som blandt andet ses i skovområder uden for den spanske skyskraberferieby Benidorm. Monsterby Gordon er en midaldrende, engelsk ungkarl, som er rejst til Benidorm for at sælge en ferielejlighed, han har arvet fra sine forældre. Det er tyve år siden, han sidst har været i Benidorm, som i mellemtiden har udviklet sig til en monsterby med skyskrabere, der ligner kæmperobotter på afveje. Uden for sæsonen Det er februar og uden for sæsonen, og alt liv synes at være dødt. Tom, tom, tom - salig tom, er verden for andet end ting. De himmelstræbende lejlighedstårne minder ham om de kontrolstave, som han til daglig hæver og sænker for at styre de radioaktive processer på det atomkraftværk, hvor han er ansat som ingeniør. At fotografere fugle Gordon kan minde om en af de dødsenstriste teknokrater, der befolker Michel Houellebecqs romaner, ikke mindst når hans måltider består af nogle længder smøreost, som han trykker direkte fra tuben ind i munden. Det er han dog holdt op med på arbejdet, efter at en kollega har ladet en kommentar falde. Forfatteren, musikeren, komponisten og pladeproduceren Øivind Hånes deler så vidt vides ikke smag med sin hovedperson; foruden syv romaner og to novellesamlinger har han skrevet bøger om fransk brændevin, champagne og gastronomi på højeste niveau siden 1998. Gordon, derimod, har kun én passion i livet: at fotografere fugle. Ud over at sælge ferielejligheden er hans mål med turen til Benidorm at spotte en levende pirol. Underhund Romanen skifter frem og tilbage mellem to spor. Det ene handler om Gordons opvækst i et koksgråt arbejderkvarter i den sydengelske by Sherborne. Familiens søndagsture i den lysebrune Morris går til de atomkraftværker, som skyder frem i England i 1960'erne, og til jul får Gordon bogen 'Vor ven atomet'. I skolen bliver Gordon til sin egen overraskelse fundet værdig til at blive en slags ven med klassens ubestridte leder, Tony. Det udvikler sig til et venskab af den slags, hvor underhunden føler sig presset til at gøre ubehagelige ting for at imponere overhunden: Gordon skyder en stær med Tonys gevær, selv om han ved, at det er maj og midt i yngletiden. Kærlighed Det andet spor følger den snart halvtreds år gamle atomingeniør, der er ude at lufte sine idiosynkrasier i Benidorm uden for sæsonen. Verden omkring ham er forloren, modbydelig og grim - »en ruin ved navn England« - fordi han selv er grim indeni. Men pludselig bryder verden ind i hans tomme tilværelse: En ung pige fra Kaliningrad søger tilflugt i hans lejlighed. Der opstår et sælsomt og sart forhold mellem dem i de tre dage, de tilbringer sammen. Er det et venskab? En romance? Et far/datter-forhold? Tatjana fortæller om elendigheden i Kaliningrad efter Sovjetunionens opløsning, mens han deler sin kærlighed til uran, den hvide skønhed blandt metaller, med hende. Ikke helt solgt Der er noget virkelig dragende over fortællingen i 'Pirolene i Benidorm'. Uden at gøre stort væsen af sig skildrer den menneskelig elendighed i tre udkantsområder af Europa: den sydengelske provins, ferieinfernoet Benidorm og Kaliningrad. Når jeg alligevel ikke tror på Øivind Hånes i opløbet til Nordisk Råds Litteraturpris i år, er det, fordi romanen byder på for megen eksistentiel slip-let-snak om det, Gordon »aner i fuglene« (som jeg som læser aldrig kommer nærmere end anelsen), og om en verden, som helt fra barndommen har været støbt i jern, jern, jern. Gordons møde med Tatjana fylder hans liv med en slags mening i nogle få dage, men om der ligger en mulighed for en ny begyndelse i deres tilfældige møde, lader romanen stå åbent. En sympatisk slutning på dén historie.