Det er et af diktaturets paradokser, at de, der bekæmper tyranniet, tit foragtes som ’forrædere’. Selv officererne bag det mislykkede 20. juli-attentat mod Hitler i 1944 var pariaer – indtil det blev opportunt at skilte med en indre tysk modstandskamp.

Den mekanisme ramte unge Siegfried Lenz. Han var debuteret i 1951, og i 1952 refuserede hans forlag denne roman med begrundelsen, at den var »upatriotisk« og gik »fjendens ærinde«. Manuskriptet lå i skuffen ved hans død i 2014, i fjor blev det udgivet, og nu får vi det på dansk, men sandt at sige er romanen lidt skuffende.