Det ligger næsten i ordet: ægteskab. Parforholdet som et skab? Et bur? Måske endda et fængsel? Henrik Ibsen lod sin Nora bryde ud af sit dukkehjem, og på lignende vis lader den debuterende forfatterinde Anna Dyhr sin navnløse hovedperson kæmpe sig ud af det lukkede rum, hendes parforhold har udviklet sig til.

I begyndelsen af romanen befinder kvinden sig i en boks. Der er lagt låg på hende, hun er undertrykt. Rummet omkring hende er et vakuum, og hun har mistet sin retningssans.