»Selv i mine bedste stunder kan jeg være dårligt selskab«, sukker Bernie Gunther i ’Hinsides tavsheden’. Den tidligere berlinske strømer, hoteldetektiv og modvillige håndlanger for Heydrich og andre af nazispidserne, der i 1950’erne skjuler sig under falsk navn på Côte d’Azur. Men betragtet som litterær figur forholder det sig lige omvendt. Selv i sine mindre stolte stunder er Bernie ualmindelig godt krimiselskab.
Som alle andre forfattere, der høvler bøger ud i serier, har Philip Kerrs ’Berlin Noir’ indimellem lidt svingende kvalitet, men generelt er niveauet frygtindgydende højt og stoffet uafviseligt interessant. Bernie er en af krimilitteraturens store skikkelser. ’Den tyske Philip Marlowe’ er ingen overdrivelse, men mindst lige så vigtigt er det, at den blændende historiske researcher Kerr aldrig slipper den dobbelte optik i sit kontrafaktiske krimi-epos.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























