Alfred Hitchcock vidste det. At måden, man skaber spænding på hos en tilskuer – eller i dette tilfælde en læser – er ved at give og tilbageholde viden. Viden er som bekendt magt, og manglende viden skaber suspense. Hvem? Hvordan? Hvorfor? Agnete Friis ved det også, og i sin nyeste roman, ’Sommeren med Ellen’, disponerer hun mesterligt over vidensformidlingen, så man skal gennem mange siders læsning, før man får spændingen udløst.
Det hele begynder med en telefonopringning. En stemme fra fortiden kalder den nu midaldrende Jakob tilbage til hans fødeegn i Østjylland. Jakob er arkitekt i København med rod i både privat- og arbejdslivet, så opringningen giver ham en kærkommen lejlighed til at stikke af fra det hele. Men rejsen til ophavet bliver også et ubehageligt dyk ned i mudrede minder, han for længst havde fortrængt.
