Under 24 timer tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Selv om det snart er halvtreds år siden, Ann Quin døde, skubber hun stadig til prosaens grænser. Hendes grusomme, geniale roman ’Tre’, om trekantsdrama og tosomhedsuhygge, kan nu endelig læses på dansk.

Romanen er næsten ikke til at holde ud, men man skal unde sig selv at læse den. Den er grum, men genial

Britisk avantgarde fra 1960'erne: Ann Quin havde fingeren på livets mytiske og smudsige puls. Hun skriver grusomt, men ... genialt. Foto: Oswald Jones/the Larry Goodell Collection
Britisk avantgarde fra 1960'erne: Ann Quin havde fingeren på livets mytiske og smudsige puls. Hun skriver grusomt, men ... genialt. Foto: Oswald Jones/the Larry Goodell Collection

I lang tid var Marguerite Duras’ ’Lol. V. Steins henførelse’ (1964) min yndlingsroman. Det var et chok at læse om den fryd, Lol. V. Stein føler, da hun ser sin forlovede forelske sig i en anden, og senere igen, da hun lykkelig og ude af sig selv belurer et elskende par. Endelig forstod jeg noget om passionen i trekantsdramaer. Men efter at have læst den britiske forfatter Ann Quins (1936-1973) roman ’Tre’ (1966), er jeg blevet i tvivl: Var der overhovedet drama på færde hos Duras? Eller var det nærmere en døsig og sværmerisk drøm?

Drama er der til gengæld nok af hos Quin. Helt konkret fordriver romanens tre personer – det midaldrende, bourgeois ægtepar Leonard og Ruth og deres logerende, den mystiske unge kvinde S – tiden med maske- og mimespil, som de opfører på bunden af en tømt pool. Og naturligvis begrænser skuespillet sig ikke blot til poolen, for ingen kan vide sig sikker i den teatralske menage-à-trois mellem S, Ruth og Leonard – som helt i dramaets omskiftelige ånd også kaldes Ruthey og Leo eller simpelthen R og L. Alle er på skift skuespiller og publikum, ekshibitionist og voyeur.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her