Svenske Nina Wähäs roman ’Babetta’ er mange ting. Ikke en god roman, men en masse andre ting. Den er for eksempel et krampagtigt overforklarende forsøg på at få et venskab mellem to kvindelige karakterer til at fremstå meget uhyggeligt, sexet og intenst – og derfor meget spændende. Den er lidt som ’Thelma & Louise’, hvis Thelma og Louise var to apatiske middelklassekvinder, der ikke rigtig havde noget på spil.
Romanen handler om Katja og hendes bedste veninde, Lou, hvis liv har bevæget sig i hver sin retning, siden dengang Lou 15 år forinden blev verdensberømt for sin titelrolle i storfilmen ’Babetta’. Da romanen begynder, tager Katja ned for at tilbringe sommeren med Lou i det enorme hus i Sydfrankrig, hvor hun bor med sin omtrent 30 år ældre kæreste, den berømte filmfotograf Renaud.
